Mike: Engagement og god disciplin

02.08.2009 21:25

- Det gik fint.

Mike Jensen var beskeden ovenpå sin flotte kamp mod FC Midtjylland, hvor den unge midtbanemand spillede centralt.

En drøm at slå igennem 

- Vi spiller med god disciplin og kontrollerer dem; det bliver afgørende. Vi bevarer roen og overblikket, det var klasse.

- Min egen indsats må andre vurdere. Jeg er bare glad for at spille. I de seneste mange måneder har jeg følt mig i god form og bare ventet på at få chancen.

- Da den kom, var det bare med at give den fuld gas. Samtidig har Kent (Nielsen, red.) været god til at guide og hjælpe mig, fortæller Jensen.

- Det var altid været en drøm for mig, at slå igennem for Brøndby IF; altid været en drøm at spille for klubben.

- Det vigtigste er dog, at holdet vinder. Jeg knokler alt, hvad jeg kan for holdet, og forhåbentlig kan det være med til at hente sejre til klubben. Men hele holdet er gennemsyret af den holdning, og det er fantastisk at være en del af, uddyber midtbanetalentet.

- Tilbage til kampen i dag; det handler ikke kun om at spille flot, men først og fremmest om at spille koncentreret, struktureret og engageret. Det gjorde vi fra start til slut, og det skal vi gøre på torsdag mod Legia.

- Gør vi det, går vi videre, slår Mike afslutningsvist fast.