Kø til billetsalg på Brøndby Stadion

10.08.2009 08:46

Til søndagens kamp på brøndby stadion var der en længere kø end sædvanligt ved billetsalget.

Det betød, at nogle kom senere ind på stadion end det var ønskværdigt.

Sommerferien er slut

- Det var tydeligt at se, at sommerferien var slut. Mange havde derfor ikke nået at sikre sig billet inden kampen, til trods for at det er muligt at købe billetter online helt frem til kampstart, forklarer Brøndby IF's billetansvarlige, Michael Rasmussen, efter kampen.

- Når der kommer næsten 50 procent flere end sædvanligt, og de 1.200 af dem kommer inden for den sidste halve time inden kampstart, så vil der opstå køer. Vi kigger naturligvis på, hvordan vi kan forbedre billetsalget på kampdage yderligere, slutter Michael Rasmussen af.