
Chilensk folkefest på Brøndby Stadion
13.08.2009 13:34
Onsdag aften spillede det danske landshold venskabskamp mod Chile på Brøndby Stadion i noget der lignede en Sydamerikansk folkefest.
Allerede fra morgenstunden meldte de første chilenske fans deres ankomst fra Norge og Sverige, og med flag, musik og dans festede de foran Brøndby Stadion helt frem til kampstart.
Billedindtryk fra landskampen
De chilenske fans havde mange fantastiske måder at vise deres tilhørsforhold.
Danske cheerleaders i hopla. Inden kampen og i pausen gav de seks piger højtflyvende underholdning.
Brøndby IF's førstekeeper, Stephan Andersen, startede på kassen og holdt nullet i den halvleg, han var på banen.
Danmark blev godt matchet mod de chilenske spillere. Her er det Dennis Rommedahl, der bliver tacklet.
Der var fest og farver på hele Nordea-tribunen, hvor mere end 3.000 chilenske fans istemte 'chi chi chi...le le le....viva Chile' kampen igennem.
Anden halvleg bød på tre scoringer...
...to til Chile, en til Danmark, og landskampen endte dermed til en sejr til Chile.
Den chilenske folkefest sluttede først langt ud på natten.