
Brøndby IF på landsholdet
04.08.2009 14:23
Tirsdag eftermiddag har både det danske og svenske landshold udtaget trupperne til næste uges landskampe.
Svenske Mikael Nilsson, Samuel Holmén samt danske Stephan Andersen er udtaget til venskabskampene for de skandinaviske hold. Desuden er Mike Jensen, Anders Randrup, Nicolaj Agger og Daniel Wass udtaget til U-21 landsholdet
Landskamp på Brøndby Stadion
For Danmarks og Stephan Andersens vedkomne gælder det Chile - en kamp der bliver spillet på Brøndby Stadion onsdag den 12. august kl. 20:15.
Thomas Sørensen, der er normal førstekeeper på landsholdet er ikke med, da han har karantæne i næste betydende landskamp. Det betyder, at Morten Olsen giver spilletid til den ene eller begge de to målmænd, der kandiderer til pladsen i målet mod portugiserne om en måned.
Svenskerne møder Finland på Råsunda - også i en venskabskamp, mens det danske U-21 landshold møder det svenske ditto den 12. august på Viborg Stadion.
Det danske landshold spiller på Brøndby Stadion næste onsdag, når Chile kommer på besøg.