
Billeder fra Hertha-kampen
21.08.2009 14:17
Med en 2-1 sejr over Hertha Berlin torsdag aften står Brøndby-holdet med gode kort på hånden før returkampen i næste uge.
12.050 medlevende tilskuere så et godt organiseret Brøndby-hold, der lagde tyskerne ned. Mikkel Bischoff scorede sit første mål i den blågule trøje, mens Hertha Berlin sørgede for et flot selvmål.
Billedindtryk fra Hertha-kampen
Begge hold fulgtes på banen, mens en fantastisk kæmpe-tifo...
...blev udrullet på Faxe-tribunen. "AUF WIEDERSEHEN HERTHA" stod der og betyder noget i retning af: Vi ses, Hertha!
Anfører von Schlebrügge og resten af Brøndby-defensiven havde godt styr på Hertha-angriberne, der højest kom frem til enkelte skudchancer i løbet af første halvleg.
Mikael Nilsson startede på højrekanten, mens Anders Randrup spillede på sin vante plads på højre back.
Et stk. glad midtstopper. Efter pausen udnyttede Mikkel Bischoff et kæmpe drop af Hertha-målmanden og kunne sikkert sætte bolden ind til Brøndby-føring.
Det blev til Brøndby-debut for Martin Bernburg, der fik den sidste halve time på banen.
Det betød, at nye trøjer kunne få en luftetur...
...og debutanten gav alt hvad remmer og tøj kunne holde de sidste halve time af kampen
Der skulle dog et tysk hoved til at få Brøndby-sejren i hus. Et perfekt sparket frispark fra Thomas Rasmussen blev snittet i mål til hjemmesejr på 2-1...
...og der var stor jubel blandt Brøndby-spillerne.