1100 billetter på 15 minutter

14.08.2009 13:09

Det er ikke kun hjemmekampen mod Hertha Berlin, der er populær blandt Brøndby IF's fans. Billetter til udekampen gik kl. 12:00 på salg til sæsonkortholdere og medlemmer af KERNEN, og der har mildest talt været fart på.

Således blev 1.100 billetter afsat på de første 15 minutter, og der er stadig run på systemet.

God opbakning venter

Det er ingen overraskelse, at der venter en god opbakning til Brøndby IF på torsdag, når holdet spiller hjemme mod Berlinerklubben, men allerede nu er det også indlysende, at der bliver pres på tribunepladserne i gæsteafsnittet, når de blågule spiller returkamp.

Som sæsonkortholder eller medlem af KERNEN kan du købe billet i forsalg frem til mandag. Er du ikke medlem af KERNEN eller har sæsonkort, kan du nå at melde dig ind.

Læs mere om billetsalget til hjemmekampen her.

Læs mere om billetsalget til udekampen her.

Fans

Opbakning ude og hjemme - Brøndby IF's fans er klar til Europa igen.