Randrup: Første scoring på førsteholdet

16.04.2009 11:47

- Det var dejligt at få hul på bylden og score. Det var mine første scoringer på førsteholdet, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har scoret for U-21 holdet, men det er vel et par år siden, smiler Anders Randrup efter sine to scoringer mod AaB i pokalsemifinalen onsdag aften.  

- Vi snakkede om, at vi skulle have backerne med frem i angrebet, og der var også plads til os i første halvleg. Så det var egentlig bare at udnytte mulighederne for mig.

Tilbage på sporet

- Jeg synes, første halvleg var ok, men vores præstation i anden halvleg var ikke god nok. AaB var gode i deres omstillingsspil og kom frem til en del chancer.

- Intet er naturligvis afgjort endnu, da der er en kamp til - så vi har stadig chancen, lyder det fra højrebacken.

- Selv om jeg scorer to mål, så er holdets præstation det altoverskyggende, og der har vi stadig noget at arbejde med. Det er svært at forklare, hvad der er sket med vores defensiv i de sidste to kampe, men vi har et stort fokus på at komme tilbage på sporet og holdet nullet i næste opgør.

- På lørdag møder vi SønderjyskE, og det er en kamp, som vi skal have tre point i, slutter Anders Randrup af.

Køb billet kampen her.

Anders Randrup

Anders Randrup er glad for sine to scoringer mod AaB og håber på alle tre point i næste kamp, der står mod SønderjyskE.