Bischoff: Vigtigt at holde fokus

13.04.2009 02:20

- Det sker at et tophold taber, men det vi leverer i dag var bestemt ikke godt nok.

- Vores placering i toppen af ligaen skyldes i høj grad, at vi har stået sammen som hold. Det gør vi også, når vi taber, men det klart, at vi nu skal rykke lidt tættere sammen, forklarer Mikkel Bischoff efter nederlaget mod Horsens.

Lader os ikke slå ud

- Vi skal selvfølgelig ikke bare glemme denne kamp, for plusser og minusser skal evalueres, men det er vigtigt, at vi kigger fremad og løfter i flok mod vores fælles mål. Næste kamp skal vindes; det er hele tiden det, der er i fokus.

- Allerede på onsdag er der så pokalkamp og her skal vi vise, hvor stærkt et hold vi er. Ikke kun spillemæssigt, men også mentalt.

- Ingen i eller omkring truppen er tilfreds med kampen i dag, men vi lader os på ingen måde slå ud; vi bevarer fokus, afslutter forsvarsspilleren inden han går ud mod spillerbussen, hvor hans holdkammerater venter.