
Billetinfo omkring OB-kampen
20.04.2009 12:37
Mesterskabskampen intensiveres kamp for kamp, og med weekendens resultater er ballet åbnet for et brag af en liga-afslutning.
Dette kan mærkes på forhåndsinteressen for de sidste tre hjemmekampe denne sæson, og især interessen for søndagens topbrag mod OB er stor. På den baggrund opfordres alle til, at sikre sig plads i god tid, også fordi det kan betale sig, at købe billet så tidligt som muligt.
Mulighed for rekord i forsalg
- Vi har allerede solgt flere billetter til OB-kampen end på samme tidspunkt til kampen mod AaB, der ud over FCK-kampen var den kamp med flest billetter solgt på forhånd. Til den kamp talte vi 23.000 tilskuere på Brøndby Stadion, så det er klart vi forventer mange mennesker søndag, fortæller billetansvarlig Michael Rasmussen.
I foråret indførte Brøndby IF dynamiske priser, og i tråd med meldingen den gang vil billetpriserne til søndagens kamp justeres i løbet af ugen.
- Alle, der køber i forsalg mandag og tirsdag vil kunne sikre sig adgang til standard-priser. Fra onsdag morgen kl. 09.00 bliver priserne justeret i forhold til efterspørgsel og kampens status som en absolut topkamp, der kan blive udslagsgivende i mesterskabskampen, fortæller Michael Rasmussen.
Priser
Gældende frem til onsdag d. 22. april kl. 08:59:
Tribune/pris | Voksen | Pensionist | Barn |
Loxam/Nordea | 130,- | 70,- | 70,- |
Faxe | 110,- | 60,- | 60,- |
Gældende fra onsdag d. 22. april kl. 09:00:
Tribune/pris | Voksen | Pensionist | Barn |
Loxam/Nordea | 180,- | 90,- | 90,- |
Faxe | 150,- | 80,- | 80,- |
Alle priser er ex. gebyr på kr. 20,-
Hvis du køber billetten inden onsdag morgen kan du altså stadig nå at få billetter til den sædvanlige pris. Du kan købe dine billetter online, hvor du kan printe selv, eller i Brøndby Shoppen. Her kan du også sikre dig plads til de to sidste hjemmekampe mod hhv. Randers FC og FC Midtjylland.
Der kan også købes billet på kampdagen i de opstillede billethuse.
Brøndby Shoppen sælger også billetter til kampen i Farum torsdag aften. Information om priser findes her.
Godt fyldte tribuner har været kendetegnet for Brøndby Stadion dette forår, og der er udsigt til endnu et tilskuerhit søndag d. 26. april, når OB kommer på besøg. Du kan med fordel sikre dig billet allerede nu.