
Billedindtryk fra OB-kampen
27.04.2009 14:58
Det var intensitet og spændning i luften, da OB var på besøg på Brøndby Stadion søndag eftermiddag.
Med sol, svale drikkevarer og fodbold i topklasse var rammerne på Brøndby Stadion perfekte til en god søndag i fodboldens tegn. Se billederne fra opgøret nedenfor.
Billedindtryk fra OB-kampen

Med solen skinnende fra en skyfri himmel var solbriller i høj kurs på Brøndby Stadion.

Der er plads til alle på lægterne. Her ses to generationer, der hyggede sig på Brøndby Stadion.

Under spillerindløbet fremviste Faxe-tribunen endnu en flot tifo med ordene: "Tænd den indre flamme". Og bag målet forsætter den med ordene: "Det gælder guldet".

Remco van der Schaaf spillede en stor kamp i Brøndby IF's midterforsvar, hvor han brød mange OB-angreb. Under kampen fik han problemer med skulderen, men spillede alligevel kampen til ende.

Morten Duncan Rasmussen havde flere gode forsøg i løbet af opgøret. Tættest på var et skud, der gik lige forbi den ene opstander i første halvleg.

Anføreren dirigerer. Stefan Gislason var tilbage i startopstillingen, hvor han spillede en god kamp side om side med Samuel Holmén på midtbanen.

Trip, trap, træsko. Tre Brøndby-fans har været en tur forbi boden med popcorn og følger med i det spændende opgør.

Max von Schlebrügge blev efter kampen fremhævet af flere medier for sin gode præstation. Her hopper svenskeren højest.

Alexander Farnerud kom på banen i anden halvleg i stedet for Ousman Jallow. Her forsøger den kreative spiller en aflevering.

Keeper Andersen griber et OB-indlæg. Stephan Andersen holdt igen buret rent og er oppe på 15 clean sheets. Det er rekord i denne sæson.