
Wass: Klar bedring
25.09.2008 13:41
Daniel Wass var nødt til at lade sig udskifte i første halvleg, da Brøndby IF mandag aften hentede alle tre point i hjemmekampen mod Esbjerg fB.
Og det så ikke godt ud for højrebacken, da han humpede fra banen i det 38. minut til behandling. Men den hurtige behandling ser ud til at virke.
Måske med til Norge
- Det gjorde rigtigt ondt, og jeg kunne næsten ikke bevæge benet, så jeg var nødt til at gå ud i mandags. Der var ingen grund til at forcere noget, forklarer Daniel Wass.
- Det så ikke så godt ud lige efter kampen, da jeg havde svært ved at støtte. Så vi frygtede det værste. Men allerede nu kan jeg gå rundt uden besvær, og starter så småt med træningen i næste uge, lyder det.
- Behandlingen er gået, som den skulle. Det har egentlig været godt med en pause, da der også er andre småskavanker, der skal ordnes. Jeg ved endnu ikke, om jeg er klar til Rosenborg eller kampen mod OB. Det er faktisk op til sundhedssektoren at holde mig tilbage. Jeg vil selvfølgelig gerne spille alle kampe, slutter Daniel Wass af.
Søndag kommer FC Fyn forbi Brøndby Stadion i landspokalturneringen. Her når Daniel Wass ikke at blive klar.