
Wass i nyhedsbrevet
15.09.2008 13:38
Hvorfor blev du klippet?
- Ha ha.. Jeg ville prøve noget nyt. Jeg har ikke haft så kort hår siden jeg var 10 eller sådan noget, men kæresten blev ikke så imponeret. Det var nu hendes mor, der klippede mig, så det lægger en dæmper på brokkeriet.
Konkurrence og masser af insider-stof
Som sædvanligt går Brøndby IF's nyhedsbrev bag om facaden og leverer en masse eksklusivt materiale, som du ellers ikke har adgang til. Denne gang indeholder brevet en stor optakt til Rosenborg-kampen, hvor bl.a. Per Bjerregaard og Kim Daugaard fortæller om det seneste opgør mod det norske storhold.
Du kan altså også læse om Daniel Wass' hår, hans ambitioner om A-landsholdet og om oplevelsen som 17-årig at blive en del af genoprejsningen af Brøndby IF. Herunder kan du læse et udpluk af de spørgsmål og svar, der bringes i nyhedsbrevet:
Hvem er den bedste spiller du har spillet overfor?
- Det må helt klart være Pavel Nedved. Det var en kæmpe oplevelse, og man kan mærke at der er et helt andet tempo i spillere i den klasse. Det er hvad vi selv stræber efter, for teknisk er der ikke SÅ stor forskel. De kan bare gøre tingene i et meget hurtigere tempo.
Hvad er den bedste oplevelse du har haft som Brøndby spiller?
- Det var pokalsejren. Det var stort. Men også det at være med til at genrejse holdet har været en oplevelse jeg har lært meget af. Jeg kom ind som 17-årig, og har oplevet hvordan vi er gået fra at være i krise til at rejse os og opleve hvordan der er en helt vildt stor tro på fremtiden. Det kræver en masse mentalt, og jeg tror virkelig på, at man kommer styrket ud af sådan en omgang. Det føles i hvert fald sådan i truppen og for mig selv. Vi er meget stærkere i dag end dengang.
I skal snart spille mod Rosenborg. Hvordan tror du det kommer til at gå over de 2 kampe?
- Som Michael Krohn-Dehli sagde det: "de skal blæses ud af banen på Brøndby Stadion". Jeg tror vi vil angribe dem fra start, og jeg tror og håber vi går videre. Det skal vi.
Læs alle svarene i nyhedsbrevet og deltag samtidig i den store konkurrence om en rejse.
Du kan tilmelde dig Brøndby IF's eksklusive nyhedsbrev her.