Jallow på VM-opgave

02.09.2008 12:36

Brøndby IF's nye angriber, Ousman Jallow, nåede kun en enkelt træningssamling med de nye holdkammerater før han blev kaldt til Gambia på landsholdsopgave.

Det handler om VM-kvalifikationskampen mod Liberia, der afvikles i Banjul på lørdag d. 6. september.

Players to watch

Med en sejr kan "Scorpions", som Gambias landshold kaldes, avancere mindst en enkelt plads i gruppen og dermed foreløbig sætte sig på den andenplads, der giver mulighed for kvalifikation til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010.

Den 19-årige Ousman Jallow har gjort kometkarriere på landsholdet, hvor han allerede nu på www.fifa.com nævnes som én af 7 spillere i gruppen, der er værd at holde øje med.

Ousman Jallow nævnes sammen med bl.a. Olympique Marseilles Karim Ziani (Algeriet) og El Hadji Diouf og Dynamo Kievs Pape Diakhate (begge Senegal).

Ousman Jallow forventes tilbage i Brøndby i midten af næste uge.

Jallow

Ousman Jallow nåede at score 6 mål i sin første træning, hvor hans 5-mandshold scorede 7 gange i alt. Lørdag står den på VM-kvalifikation for den unge angriber, der træner med igen i næste uge.