Billetsalget til Rosenborg-kampen åbnet

09.09.2008 09:31

Tirsdag kl. 9:30 åbner salget til hjemmekampen mod norske Rosenborg BK i den altafgørende første runde af UEFA Cuppen, der giver adgang til det spændende gruppespil.

Siden i torsdags har sæsonkortholdere og medlemmer af Brøndby IF's aktionærklub haft forkøbsret til kampen, og der er allerede blevet langet rigtig mange billetter over disken i Brøndby Shoppen. Nu åbner salget så for alle, og forhåndsinteressen er stor.

Stor interesse

Da Brøndby IF i 2002 mødte Rosenborg i seneste kvalifikationsrunde til Champions League gruppespillet, blev det til to tætte kampe. Brøndby Stadion var tæt pakket og mange husker den intense - nærmest elektriske - stemning, der kunne mærkes overalt på Brøndby Stadion.

De to nordiske storhold bød op til dans og publikum var i dén grad med.

Stadig billetter til Faxe

Der er allerede solgt mange billetter til sæsonkortindehaverne over hele stadion, men det er stadig muligt at sikre sig plads på både den øvre og nedre del af Faxe-tribunen, som til kampen vil være beklædt med sæder.

Fra kl. 9:30 har du tre muligheder for at sikre dig din billet til det nordiske brag mellem Brøndby IF og Rosenborg BK:

Der er lagt op til et brag af en kamp - er du på plads når det går løs?

Madsen

Madsen er en af de få, der var med senest da Brøndby IF og Rosenborg BK tørnede sammen i slaget om Norden. Du kan nu sikre dig plads til revanche-opgøret.