Nyt udseende til online billetsalg

20.10.2008 11:51

Brøndby IF arbejder målrettet på at forbedre servicen for tilskuerne på Brøndby Stadion. En del af arbejdet består i at gøre det nemt at købe en billet for alle, der ønsker det.

Derfor har Brøndby IF indledt et samarbejde med BILLETnet, der blandt andet betyder, at det har været muligt at indføre den populære print selv-løsning. Derudover har BILLETnet overtaget det online billetsalg, og derfor vil du som kunde opleve et lidt anderledes udseende på hjemmesiden, når du køber dine billetter online.

Stærk samarbejdspartner  

- I BILLETnet har vi fået en stærk samarbejdspartner, der er vant til at håndtere billetsalg og som har en stor udviklingsafdeling i ryggen. Det betyder, at vi kontinuerligt kan udvikle vores service for vores tilskuere på Brøndby Stadion. Billetter skal være nemme at købe og vores aftale med BILLETnet sikrer, at vi har det bedst mulige setup, forklarer billet- og sæsonkortansvarlig på Brøndby Stadion, Michael Rasmussen.

Køb dine billetter online her.

Brøndby-fans

Som Brøndby-fan er det blevet nemmere at få billet til Brøndby Stadion, da Brøndby IF samarbejder med BILLETnet om online-billetsalget.