
Gislason tilbage med sejr i bagagen
16.10.2008 10:28
Stefan Gislason var som den eneste Brøndby-spiller i kamp for sit landshold onsdag aften, og Brøndby IF's anfører støder til truppen med ekstra selvtillid i bagagen.
Island besejrede nemlig Makedonien med 1-0 på Laugardalsvollur stadion i Reykjavik, hvor Gislason spillede hele kampen og tilmed inkasserede et gult kort.
Støder til truppen lørdag
Island var klart spilstyrende og tættest på at score det næste mål. Det blev ved de 1-0 til Island, der dermed hentede deres første sejr i VM-kvalifikationsgruppen. Sejren bringer Island op på tredjepladsen i gruppen med samme pointtal som Skotland på andenpladsen.
Også Tobias Mikkelsen var af sted på landsholdsopgaver, da han sad på bænken for det danske U-21-landshold i Serbien, der igen tabte med 0-1. Dermed brast drømmene om deltagelsen i EM-slutrunden for U-21-landshold i Sverige næste år.
Alle Brøndby-spillere har fri fredag, så Stefan og Tobias støder til truppen lørdag.
Stefan Gislason spillede igen hele kampen for Island i VM-kvalifikationen. Onsdag aften blev det til sejr over Makedonien.