Wass og Randrup på U-20 landsholdet

12.11.2008 13:16

Brøndby IF's to talentfulde højre backs er begge udtaget til det danske U-20 landshold, der næste onsdag møder Frankrig i en venskabskamp på Aalborg stadion.

Da EM-kvalifikationen glippede for det danske U-21 landshold tidligere på året, er opbygningen af en ny trup begyndt at tage form, hvilket indledes med landskampen mod Frankrig.

Rutinerede forsvarsspillere

Landstræner Keld Bordinggaard har valgt at satse på Brøndby IF's to talentfulde forsvarsspillere, der dermed indgår i opbygningen af det nye hold. De to talenter har til sammen spillet 65 landskampe på diverse ungdomslandshold for Danmark.

Daniel Wass

Daniel Wass (tv.) skal sammen med Anders Randrup være med til genopbygningen af det danske U-21 landshold. På onsdag møder holdet Frankrig i en venskabskamp.