
Sæderne tages af Faxe-tribunen
20.11.2008 15:25
I forbindelse med Brøndby IF's kvalifikation til dette efterårs UEFA Cup blev der sat sæder på Faxe-tribunen. Dette blev gjort for at møde UEFA's krav, og det blev besluttet at beholde sæderne frem til landskampen mod Wales, der onsdag blev afviklet på Brøndby Stadion.
Landskampen er overstået og allerede torsdag formiddag blev arbejdet med at fjerne sæderne fra den nedre del af tribunen sat i gang.
Klar til sidste hjemmekamp
Da landskampen blev fløjtet af, blev projektet med at pille sæderne af Danmarks vel nok bedst kendte tribune skudt i gang. Torsdag morgen blev de første sæderækker løsnet.
Torsdag eftermiddag var de første sæder fjernet.
Med eller uden sæder er Faxe-tribunen og Brøndby IF's fans altid en helt speciel oplevelse for både spillere og gæster på Brøndby Stadion.