Max: Vi er kommet langt

05.11.2008 11:38

Efter den målrige kamp og de tre point mod AC Horsens var der plads til store smil ved tirsdagens formiddagstræning i Brøndby IF.

For den svenske midtstopper Max von Schlebrügge kommer den pointmæssige rygvind ikke som nogen overraskelse.

Seværdig fodbold

- I kampen mod Horsens holder vi fast i vores koncept og aftaler, og det viser, at vi er kommet langt. Vi tror på os selv og hvad vi kan. Vi bider bare tænderne sammen og fortsætter, forklarer Max von Schlebrügge. 

- Med sejren er vi på en delt førsteplads, og det kan vi være stolte af. Vi havde inden Horsens-kampen talt om, at vi skulle udnytte den chance, de andre hold gav os ved at miste point.

Om mandagens kamp fortæller den vikarierende anfører således:

- Det var noget underligt at stå der efter 20 minutter og være bagud 2-0. Det var jo noget af en chokstart for os og nok ikke helt fortjent. Vi kommer dog godt igen og kæmper os til  uafgjort ved halvlegen. Vi gik efter sejren og fik den. Samtidig tror jeg, at vi fik leveret en seværdig og god fodboldkamp til vores fans, griner Max.

På trods af at defensiven lukkede tre mål ind, så var offensiven endnu mere skarp, og med to mål havde Morten ?Duncan? Rasmussen sin andel af æren for de tre point. Med de to kasser rykker Brøndby-angriberen op på andenpladsen på topscorerlisten, og de blågule kan nu bryste sig af, at være det næstmest scorende hold i SAS Ligaen.

Max von Schlebrügge

Max von Schlebrügge har været på banen i samtlige kampe i denne sæson i SAS Ligaen. Senest mod AC Horsens var han anfører, fordi Stefan Gislason havde garantæne.