
Fan-indtryk fra OB-kampen
13.11.2008 17:19
Der var alt, hvad en fodbold skal have: Spænding, intensitet, kontant fight og gode momenter, da Brøndby IF slog OB i pokalkvartfinalen.
Også på tilskuerpladserne var der gang i den, og specielt efter dommerens fløjte havde lydt for sidste gang, brød jublen for alvor løs.
Fan-indtryk fra OB-kampen
Der blev skrålet godt igennem på Fionia Park, og Brøndby-fansene havde ofte det vokale overtag.
Der var Brøndby-fans i alle aldre i Odense. Her to af de yngre, der havde fået Brøndby-gearet på.
I det hele taget var stemningen god på tribunerne hele vejen igennem kampen.
"Brøndby IF - ægte kærlighed" står der på halstørklædet.
Spillerne var nede i den ene ende for at takke fansene efter kampen. Her er det Stephan Andersen, der får et par klap på skulderen.
Alle fik et håndtryk med på vejen. Næste gang der er mulighed for at hilse på alle Brøndby-fans er, når FC Nordsjælland kommer på besøg på lørdag.