Transport-info til kamp mod FCN

21.03.2008 15:34

Grundet sporarbejde på S-tog strækningen til Farum er der i forbindelse med søndagens kamp på Farum Park indsat busser fra henholdsvis Brøndby Stadion og Dyssegaard Station

Der er bestilt 10 ekstra busser til transporten af fans. Fra Brøndby Stadion til Farum Park indsættes 2 busser for Brøndby Supports medlemmer, og de 8 resterende busser kører fra Dyssegård Station til Farum Park. Begge steder startes der klokken 16.00. Efter kampen køres der i modsat retning.

Brøndby Support kører fra Brøndby Stadion

Er du medlem af Brøndby Support, og ønsker du at køre med fra Brøndby Stadion, skal du købe din billet til kampen og transport her.

Billetter til kampen mod FC Nordsjælland påske søndag kan købes i Brøndby Shoppen, der stadig har billetter tilbage til det afsnit, der er dedikeret til Brøndby-fans.

toby

Tobias Mikkelsen, der her hyldes af fans, scorede i den første kamp mod FC Nordsjælland. Til søndagens kamp er det en god ide at tage hjemmefra i god tid, da der er sporarbejde på strækningen til Farum Station. Der er indsat ekstrabusser fra Dyssegaard.