
Oplev ligaens to mest formstærke hold
30.03.2008 15:19
Det er ikke bare sjov, når medierne omtaler dagens kamp som et opgør mellem SAS Ligaens to mest formstærke hold.
I foråret har AaB hentet 7 point og Brøndby IF 6, og ser man lidt længere tilbage spilles der i dag faktisk om "førstepladsen i SAS Ligaens 2. del".
De to bedste
Grundet den skæve liga med 33 runder, er sæsonen delt op i 3 dele, hvor alle holdmøder hinanden indbyrdes i 11 runder. Statistik er altid en sjov størrelse, og kigger man på de første 2 runder af dette års SAS Liga, ser regnestykket således ud:
Efter de første 11 runder havde Brøndby IF 7 point i 11 kampe, 17 point efter førstepladsen.
I anden runde ser stillingen ud som følger indtil videre:
1 AaB 10 kampe, 23 p (målscore 20-10)
2 BIF 10 kampe, 20p (målscore 18-9)
3 FCK 10 kampe, 16p (målscore 14-9)
Således kæmper Brøndby IF og AaB om, at være bedst i ligaens anden del (selvom de rødstribede nok vil mene, at man bør tage de 11 første kampe med i dén sammenligning), og der er altså lagt op til et brag af en kamp kl. 18:00 på Brøndby Stadion.
Billetter kan købes ved de opstillede boder bag Faxe- og Nordea-tribunerne, og det er altid en god idé, at sikre sig en plads på forhånd. Priser til hjemmekampene findes her.
Billetter til hjemmekampene kan i dag købes Brøndby Shoppen.
Chris Katongo kommer til at kæmpe hårdt for at komme på tavlen i dag. Lykkes det at vinde, vil Brøndby IF slå positionen som det mest formstærke hold fast.