Max: Vi fungerer godt sammen

21.03.2008 09:52

- Igen i dag føles det godt derude. Ikke bare at sejre, men også på banen i det vi laver.

- Jeg føler mig tryg ved Mark og de andre, og samarbejdet i forsvaret, og generelt i hele defensiven, fungerer rigtig godt, fortæller den næsten altid smilende Max von Ssclebrügge.

Styr på de lange bolde

- Vi startede jo perfekt og holder presset godt de første 20 minutter. Derefter kommer FC Midtjylland bedre med, og trykker os længere tilbage på banen. De gør dog ikke meget andet end at smide lange bolde op, og det havde vi godt styr på, mener svenskeren.

- Generelt set spiller vi en god kamp og holder vel reelt FC Midtjylland fra chancer gennem hele kampen. At de så scorer et mål, er vores egen skyld. Vi er ukoncentrerede , og det viser bare, at vi skal holde øjne og ører åbne hele tiden. Men igen, sejren er det vigtigste, og den fik vi!

- Det har været en fornøjelse for mig at komme til Brøndby, jeg har slet ikke kunnet mærke, at det har været et hold i krise. Jeg er faldet godt til, og har det sjovt med de andre. Man kan vel ikke sige andet, end at det er dejligt at være i Brøndby IF, men der hjælper de tre sejre jo nok også på vej.

- Det skal vi fortsætte. Der kommer et nederlag en dag, men jeg føler holdet er rigtig robust, og det vil ikke slå os ud af kurs. Vi har fået en ønskestart på foråret, og har nu kontakt med "feltet", slår forsvarsspilleren fast.

max

Max von Schlebrügge hygger sig i gult og blåt. Forsvarsspilleren mener ikke, at FC Midtjylland skabte nævneværdige chancer og giver kreditten til en velfungerende defensiv.