Gislason: Periodevis rigtig godt

21.03.2008 11:57

- Det var en god kamp, smiler anføreren og fortsætter:

- Fra start holder vi vores aftaler, og taktikken gik ud på at komme med fuld fart fra start. Man kan vist ikke sige andet, end at vi gjorde, som træneren bad os om i dag.

Perfekt start

- Det må vel være noget nær en ideel start med to så hurtige mål. Efterfølgende kommer vi lidt længere tilbage, men jeg synes, at vi står godt på banen, og vi kampen gennem er i fuld kontrol.

- FC Midtjylland får i en periode et overtag på midtbanen, men til trods for det synes jeg, at vi er tættere på at score, end de er, fortæller Stefan Gislason.

- Hver eneste kamp giver helt klart øget selvtillid, indstillingen er helt i top, og arbejdsviljen er som den skal være, men jeg føler stadig, at vi har mere at byde på offensivt. Vigtigst er det dog, at vi har fået lukket vores defensiv godt af.

- Vi skaber mange chancer, men mangler at score på dem. Jeg ved også godt, at mange efter kampen i dag vil sige at FC Midtjylland ikke spillede op til deres bedste, men der mener jeg, at man med rette kan spørge sig selv, om det ikke mere er vores fortjeneste? Der blev sagt det samme efter Randers-kampene, men det kan vel ikke være sådan hver gang, kommer det med et underfundigt smil.

- Jeg synes, at vi i perioder spiller det bedste fodbold i dag, som jeg har været med til i min tid i Brøndby. Det bekræfter mig bare endnu en gang i, at vi har fået brudt den negative spiral noget så eftertrykkeligt, og jo flere gange vi vinder, desto sværere bliver vi at besejre, mener anføreren.

anfører og viceanfører

Stefan Gislason tjekker temperaturen, og den er god nok: Han og medspillerne er brand-varme i øjeblikket! Der skal dog stadig scores nogle flere mål ifølge anføreren.