Frivillige til amatørafdelingen

07.03.2008 14:26

Brøndbyernes IF søger frivillige. Det drejer sig om bemanding af boder og lounger på Brøndby Stadion, kontrollører, samt trænere og ledere i amatørklubben. Hvis du har mod på at give en hånd med i en af Danmarks største klubber, er det måske dig vi står og mangler.

Der tilbydes oplevelser, spænding, fodboldpolitik, internationale begivenheder og et inspirerende miljø, hvor der er plads til forskelligheder og højt til loftet.

Åbent hus

Som frivillig i Brøndby IF inviteres man med til klubbens sommerfest, samt årsfesten i Brøndby Hallen, hvor Superliga-spillerne deltager og Årets Spiller hædres.

Du kan høre mere om at være frivillig i Brøndbyernes IF ved at kontakte klubbens kontor på tlf: 4348 0800 eller via mail på [email protected].

Søndag den 9. marts fra kl. 14:00 til 16:00, afholdes rekrutteringsdag, hvor man kan høre mere om hvad det indebærer at være frivillig i Brøndbyernes IF. Deltagere til rekrutteringsdagen får gratis adgang til pokal kvartfinalekampen mod Randers FC kl. 18:00 på Brøndby Stadion.

Læs mere på www.brondbyif-amator.dk