
Fortjent Brøndby-sejr mod Randers
09.03.2008 20:29
Brøndby vandt søndagens pokalkvartfinale mod Randers med 2-1. Stefan Gislason og Morten 'Duncan' Rasmussen scorede Brøndby IF's mål - begge i anden halvleg.
Brøndby skal møde FC Midtjylland i pokalsemifinalen over to kampe. Første kamp bliver spillet d. 9 april på Vilfort Park.
God start
Hjemmeholdet kom godt fra start, og bakket op af mere end 12.000 tilskuere, hvilket var kvartfinalerundens højeste, blev gæsterne fra Randers lagt under pres fra start.
Randrusianerne stillede sig fra første fløjt langt tilbage på banen, men det kunne ikke forhindre Brøndbys midtbane og to meget angrebsivrige backs i, at skabe flere muligheder for Katongo og Duncan, der huserede længst fremme.
Som halvlegen skred frem, fik Randers-holdet taget en del af tempoet ud af kampen, og det lykkedes også gæsterne at skabe en enkelt stor chance, da Søren Berg pludselig befandt sig alene med Stephan Andersen. Det kom vist som en overraskelse for den tidligere OB- og Viking Stavanger-angriber, for han fik ramt bolden meget skidt, og brøndby-keeperen havde ingen problemer med at samle op.
I den anden ende satte først Katongo, siden Samuel Holmén og sidst Morten Duncan Rasmussen deres direkte modstandere af, og fik afsluttet ganske pænt. Alle forsøg strøg dog tæt forbi, og holdene kunne gå til pause med 0-0.
Kort frist
Den målløse første halvleg fik nu ikke hjemmeholdet til, at trække sig. Faktisk blev der blot sat endnu mere pres på kedlerne, og bare 5 minutter inde i halvlegen satte den nye anfører, Stefan Gislason, sig for alvor igennem.
Midt på Randers' banehalvdel modtog han bolden, og med et enkelt træk satte han sin direkte modstander af. Med tid og plads stillede anføreren kanonen ind, og bragede til læderet, der snittede Ralf Pedersen på vejen, og gik i mål. Et flot langskudsmål, der for alvor satte hjemmeholdet i gang.
I de følgende minutter blev gæsterne for alvor sat under pres, og allerede 8 minutter efter føringsmålet kunne Morten Duncan Rasmussen score til 2-0. Det skete efter et flot sparket hjørnespark, som Duncan "sparkede" i mål med panden.
Det kunne sagtens have blevet både 3- og 4-0, da først Holmén, siden Holmén og Spelmann i fællesskab misser gode chancer. Som det så ofte er set, scorer modstanderen i en periode hvor der ellers er fuld kontrol, og med Fabinhos mål efter hjørnespark blev der piftet lidt spænding ind i kampen igen.
Sikkert Brøndby-spil, især af en rigtig godt spillende debutant, Max von Schlebrügge, satte dog en stopper for flere forsøg, og i slutminutterne burde Martin Ericsson have lukket kampen, da han fikst satte 2 modstandere af, og skaffede sig selv en friløber mod Ellegaards mål. Desværre endte afslutningen på stolpen, og de mange glade fans, måtte nøjes med en sejr på 2-1.
Brøndby IFs opstilling:
S. Andersen
A. Randrup - M. Howard - M.v. Schlebrügge - T. Rasmussen
S. Gislason
M. Jensen - S. Holmén
M. Retov
C. Katongo - M.D. Rasmussen
Brøndby Tifo havde arrangeret en flot tifo på langsiden. Både spillere og fans levede på flotteste vis op til budskabet.