Flotte præmier i Brøndby Kids

11.03.2008 11:58

Brøndby IFs populære børneklub, Brøndby Kids, åbnede i søndags dørene for en ny sæson.

Det betød, som sædvanlig, at en masse børn fik en dejlig dag i de flotte lokaler i Brøndby Kids loungen. Her var spillerbesøg af Nicolai Agger og Trond Andersen, og som altid var der godt gang i X-Boxene og bordfodboldspillene. Udenfor var der åbnet for Apollo Park, som igen i år ser ud til at blive et trækplaster for de mange unge Brøndby-fans.

Konkurrencer på nettet

Brøndby Kids er ikke kun en aktivitet på kampdage. Medlemmerne har altid mulighed for at logge ind på brondby.com/kids og spille spil eller deltage i konkurrencer. I disse dage er der fire forskellige konkurrencer kørende, og blandt de spændende præmier er der en signeret Brøndby-trøje med alle spillernes autografer, en speciel cykel/skateboard og fire billetter til Brøndby - FCK den 18 maj.

Der kommer løbende nye konkurrencer til, men husk at kun medlemmer kan deltage.

Læs mere om konkurrencerne i Brøndby Kids Konkurrencer.

Forårstilbud fra Brøndby Kids

I dette forår tilbyder Brøndby Kids et medlemskab for kun 100 kr. Det betyder, at du får alle fordelene ved et Brøndby Kids medlemskab og mulighed for at se om det er noget for dig læs mere her.

På søndag starter sæsonen i SAS ligaen, og det betyder også endnu flere aktiviteter for de yngste i Brøndby Kids. På søndag vil der være besøg fra TIFO-gruppen og de vil hjælpe til med flagmaling i Brøndby Kids loungen. Vi åbner for medlemmer kl. 16.00. Husk medlemskort som skal vises ved indgangen.

Vi ses i Brøndby Kids!

kids

Altid aktiviteter i Brøndby Kids, hvor børn og forældre hygger sig med spil, konkurrencer og underholdning.