
Brøndby Kids på banen
19.03.2008 12:04
Brøndby IFs populære børneklub Brøndby Kids indførte i weekenden et nyt tiltag for medlemmerne.
Til hver hjemmekamp har op til 10 medlemmer af Brøndby Kids mulighed for at få taget billeder på banen sammen med holdet umiddelbart inden kick off.
Gruppebillede
Efter holdene har hilst på hinanden, samles spillerne ved sidelinien til et gruppebillede sammen med de udvalgte Brøndby Kids, der efter kampen gratis kan downloade et billede i høj kvalitet.
De udvalgte medlemmer kan skrive sig på en venteliste i Brøndby Kids ved at sende en mail til [email protected]
Der er dog enkelte krav, der skal være opfyldt:
Du skal være medlem af Brøndby Kids
Du skal være fyldt 6 år
Du skal have en officiel Brøndby trøje på, når I går på banen
Ventelisten er allerede lang, så det kan godt betale sig at skrive sig op i god tid.
Læs mere om Brøndby Kids her.
Brøndby Kids på banen med holdet.