U16: Flot comeback mod OB

06.05.2008 22:35

Brøndby I.F's U-16 trup tog tirsdag aften imod OB. Om det var godt spil, det gode vejr, eller det netop afholdte DBU kursus, der havde indflydelse på tilskuerfremmødet, er ikke til at vide, i hvert fald var der mødt ca. 250 tilskuere frem til dagens opgør i den bedste juniorrække.

Den godt fyldte langside på Bane 2 blev vidner til en særdeles underholdende og målrig affære. Opgøret endte ud til fordel for de blå-gule, som til slut kunne slutte sig til toppen af rækken med en 3-2 sejr.

Nede i halvlegen

Brøndby var tvunget til en række rokeringer på grund af sygdom og småskavanker, hvilket blandt andet gav plads til flere nye ansigter fra '93 og '94 årgangen. Udskiftningerne udmyntede sig naturligvis i en smule usikkerhed, specielt i kampens 1. halvleg, hvor OB kom foran med 2-0. Brøndbys U-16 hold var dog ikke helt på hælene, og der var i flere omgange også optræk til mål i modstanderens ende i løbet af de første 40 minutter som en drengeholdskamp varer.

Svarede stærkt igen

De talentfulde Brøndby-spillere lod sig på ingen måde slå ud af fynboernes føring og lagde et massivt pres på hjemmeholdets mål. Det gav pote efter bare fem minutters spil af 2. halvleg, hvor Mathias Gehrt på straffe kunne reducere til 1-2. Dermed var udligningen inden for rækkevidde og hjemmeholdet fortsatte presset imod de blå-stribedes mål.

Og 5 minutter før tid kunne debutant Frederik Bisgaard sætte udligningen ind efter et hjørnespark. Brøndbyspillerne gik dog benhårdt efter sejren, og med Nichlas Rohdes scoring i overtiden var et stærkt comeback og de 3 point en realitet.

U16 cheftræner John Ranum:

"Jeg synes, at vi i 1. halvleg er farlige med nogle dybe afleveringer, men efter min mening bliver vi tvunget til at spille med lidt for lange bolde mod midtbanen, som har lagt sig for højt. Det får vi justeret på i halvlegen, hvor vi trækker midten lidt længere ned, så vi kan bedre kan kombinere igennem og spille vores velkendte hurtige pasningsspil. Men drengene viser stor moral i dag, og de skal have ros for at det stærke comeback. Desuden også glædeligt at se nogle nye ansigter der går ind og gør det godt - og en endda med et mål"

Brøndby IF - OB 3-2 (0-2)

45. 1-2 / Mathias Gehrt (Straffe)
76. 2-2 / Frederik Bisgaard
85. 3-2 / Nichlas Rhode

Startopstilling

N.Jørgensen
P.Olsen - M.Redsted - J. Vestergaard - D.Norouzi
N. Rhode
M. Gehrt                  M.Suleiman
J.Hansen      J.Larsen
K.Lauritzen

Udskiftninger

41. P.Olsen / F.Bisgaard
55. K.Lauritzen / K.Andersen
70. J.Hansen / G.Zachariasen