Spelmann også i rødt og hvidt

20.05.2008 16:41

Dagens landsholdsudtagelse af Martin Retov blev fulgt op af endnu en udtagelse.

Den anden midtbane-Martin fra sejren over FCK, Martin Spelmann, har nemlig også spillet sig i rødt og hvidt, og er udtaget til U21-opgaven mod Tyskland.

To, næsten tre

Martin Spelmann tilslutter sig dermed den trup, der i forvejen tæller Anders Randrup. Tobias Mikkelsen var også inde i billedet, men er ikke i stand til, at spille grundet sin skadessituation.

Martin Spelmann har spillet 33 landskampe på diverse U-hold, senest deltog han i sejren over Thailands U23-landshold i januar, hvor han spillede hele kampen.

Kampen mod Tyskland spilles onsdag d. 28. maj.

Spelmann

Martin Spelmann spillede en fremragende kamp  mod FC København. Søndag står den på Randers FC i SAS Ligaens sidste runde, hvorefter han, sammen med Anders Randrup, skal til Tyskland for at spille U21-landskamp.