
Monster Jam ankommet
17.06.2008 10:30
Brølende motorer, vilde stunts og lugten af metanol vil fylde luften på Brøndby Stadion lørdag 21. juni 2008. For første gang nogensinde lægger Danmark jord til afvikling af det originale, spektakulære og mastodontiske Monster Jam® monstertruck-show.
Det bliver det en enestående oplevelse for både familien og drengerøven at se Monster Trucks med 170 cm høje hjul og 1.500 hk køre over fede hop, store forhindringer og lave vilde ødelæggelser på en af de største og mest kreative baner, som de brølende trucks nogensinde har kørt på.
Alle de kendte
Bilerne er så småt på vej og fra onsdag begynder opførelsen af den vilde bane på Brøndby Stadion.
Blandt de ti deltagende monstertrucks er de kendte favoritter Grave Digger®, Maximum Destruction®, The Return of The Superman? monstertruck og debuterende Donkey Kong.
Alene i 2007 begejstrede Monster Jam mere end 5 millioner fans over hele verdenen ved mere end 300 live shows.
Reklamen for Monster Jam, som set på bl.a. tv2.
Billetter kan købes i BrøndbyShoppen, Fona eller på billetlugen.dk.
- Voksne 200,00 kr., 300,00 kr. Børn ½ pris!
- VIP 400,00 kr.
Monster Jam bilerne er så småt begyndt at trille ind på Brøndby Stadion. Der er ikke tale om den almindelige bil med store hjul, set på diverse lokalmarkeder i landet, men derimod de voldsomme originaler fra USA, der slet ikke kan sammenlignes med noget, der tidligere er oplevet på dansk jord.