Trøjesalget slår alle rekorder

18.07.2008 15:31

Knap en uge efter den nye UNICEF/KasiGroup trøje blev frigivet under et stort arrangement på sportscafé 1964 har den allerede vist sig som en stor succes.

Således har salget slået alle rekorder for hurtigst sælgende spillertrøjer, og der er allerede langet et pænt 4-cifret tal over disken i Brøndby Shoppen.

Farnerud hitter

Salget blev kickstartet foran små 400 gæster indenfor og udenfor dørene i sportscaféen, og siden da har aktiviteten været høj i Brøndby Shoppen.

Under trøjepræsentationen var velkomsten til de tre spillere ved podiet stor, men især Alexander Farnerud fik taget til at løfte sig i varmen.

Svenskerens popularitet kan også ses på trøjesalget. Her har han med 10% af salget lagt sig i spidsen foran et tæt felt, der også indeholder navne som Jönsson, Duncan, Lorentzen, Holmén, Gislason, Schlebrügge og Rasmussen.

Du kan købe din trøje i Brøndby Shoppen eller i webshoppen, og dermed være med til at ændre på hitlisten, hvor det nyeste navn i truppen, Kristiansen, også har fået en fremragende start.

Unicef

Alexander Farnerud ligger nummer 1 på trøjesalgslisten.