Ny sponsoraftale trådt i kraft

01.07.2008 14:09

I dag trådte den unikke treparts-aftale mellem UNICEF, Brøndby IF og KasiGroup i kraft. I den forbindelse var alle Brøndby-spillerne samt ledere fra alle tre organisationer inviteret ud til UNICEFs verdenslager i Københavns frihavn. Her briefede UNICEFs generelsekretær, Steen Andersen, om det nye samarbejde og de fælles værdier, der binder UNICEF og Brøndby IF sammen. 

Efter briefingen viste repræsentanter rundt på verdenslageret, hvor førstehjælpskasser, madlavnings-kit, blyanter, tavler og hygiejnekasser stod linet op i papkasser lige til at blive skippet af sted til verdens brændpunkter. Se billederne herunder fra briefingen samt rundvisningen.

Besøg hos UNICEF

besøg hos unicef
Briefingen foregik inde på UNICEFs verdenslager blandt rullebånd med papkasser på vej til verdens brændpunkter.

besøg hos unicef
Efter briefingen blev alle Brøndby-spillerne vist rundt på verdenslageret, der fylder mere end tre fodboldbaner - med højt til loftet.

besøg hos unicef
I forbindelse med trepartsaftalen er Kasper Lorentzen udnævnt som den officielle UNICEF-ambassadør fra Brøndby IF. Her står han sammen med UNICEFs generalsekretær, Steen Andersen.

besøg hos unicef
Fremover kommer der til at stå UNICEF på trøjerne fra alle Brøndby-hold. Udover den gratis eksponering får UNICEF 10 mio. kr. doneret direkte til sit hjælpearbejde.