Indtryk fra trøjepræsentationen

12.07.2008 15:12

Sportscafeen 1964 var proppet til bristepunktet, da Brøndby IF's nye trøje blev præsenteret lørdag eftermiddag. De tre nye spillere i A-truppen Jon Jönsson, Alexander Farnerud og Daniel Wass havde iklædt sig trøjen med UNICEF på brystet.

Alex Nyborg Madsen præsenterede spillerne og stillede dem et par spørgsmål om Brøndby IF og deres forventninger til den nye sæson.

Indtryk fra trøjepræsentationen

Indtryk fra interview-seancen:

Jon Jönsson er glad for at være i klubben. Han har været ude og se på København, og er også glad for at være i Danmark.

Også Alexander Farnerud første dage i Danmark har været gode. Han håber på at Brøndby-holdet kæmper med om guldet i år samtidig med at klare sig godt i UEFA Cuppen. Det er målet.

De tre spillere joker med hinanden og Alex Nyborg Madsen gør sit til at underholdningen er i top. Nyborg Madsen spørger Jon Jönsson om han har været ude og smage den danske øl.

- Jeg forstår ikke, hvad du mener, svarer Jönsson med et smil på læben.
- Vi skal jo træne op til den nye sæson. Men mon ikke vi smager det på et tidspunkt.

Alexander Farnerud er blevet beskrevet som midtbanespiller af mange medier. Men han siger, at han ser sig selv som en offensiv spiller, og håber han bliver brugt som enten anden-angriber eller decideret angriber i Brøndby IF.

Farnerud og Jönsson har spillet sammen på det svenske U-21 landshold, og kender også Samuel Holmén derfra. Jönsson siger, at det selvfølgelig betyder noget, at de kender hinanden fra før, men at der er blevet taget rigtigt godt i mod dem. Daniel Wass supplerer, at svenskerne og resten af truppen fungerer fint sammen.

Der er også mulighed for at stille spørgsmål fra publikum. Et spørgsmålene til Alexander Farnerud lyder; Hvad han ser frem til, når han skal spille i Brøndby IF.

- Jeg håber, at vi klarer det så godt som muligt, og vi har et stærkt hold. Men jeg ser også frem til at spille for Danmarks bedste fans.

Alle de fremmødte bryder ud i jubel over dette statement fra Farnerud. Efter lidt flere spørgsmål fra publikum går de tre spillere udenfor for at skrive autografer.

Billedindtryk

Briefing

De tre spillere briefes inden præsentationen.

Jon Jönsson

Jon Jönsson betragter den nye trøje.

Daniel Wass, Alexander Farnerud og Jon Jönsson

Daniel Wass, Alexander Farnerud og Jönsson venter spændt, inden de skal ind til de mange fremmødte tilskuere.

1964

De tre spillere kunne knap komme forbi for alle de mange gæster på 1964. De blev indbudt med et kæmpe bifald.

Interview

Alex interviewer "Alex". Alex Nyborg Madsen holdte styr på tropperne, og publikum fik lov til at stille spørgsmål til de tre spillere.

Stor interesse

Stemningen var god, og der var stor interesse fra publikum.

Daniel Wass

Daniel Wass var i hopla og kunne fortælle at hans første bip-test efter studenterfesterne var truppen dårligste. Han er dog kommet i form igen, og er klar til dagens kamp.   

Alexander Farnerud

Efter interview-seancen var det tid til autografskrivning uden for 1964.

Alexander Farnerud

Mange ville have foreviget øjeblikket. Her er det Farnerud, der står for skud.