Brøndby Dag nærmer sig

16.07.2008 10:12

Det er efterhånden blevet en tradition, at Brøndby IF inviterer til Brøndby Dag inden sæsonen begynder. Brøndby Dag er den store familiedag, hvor hele klubben samles, og i år kædes Brøndby Dag sammen med braget mod Juventus den 23. juli.

Der er allerede godt gang i billetsalget til kampen, men hvis du ikke har sikret dig en billet til kampen, kan du stadig nå at købe den i BrøndbyShoppen, på brondby.com eller på BILLETnet. På BILLETnet kan du nu benytte den hurtige print-selv-løsning Ticketfast.

Fuldt program

På Brøndby Dag vil der være en lang række aktiviteter for dig og din familie allerede fra kl. 15.00 og helt frem til kampstart kl. 20.10. Ud over alle aktiviteterne vil der også være konkurrencer i løbet af dagen med masser af flotte præmier.

Programmet for Brøndby Dagen

Kl. 14:30 Brøndby Dag begynder. Brøndby Kids klubhus og sportscafeen 1964 åbner. 

Kl. 15:00 Aktiviteterne begynder

  • Basim fra X-factor giver koncert på den store scene
  • Experimentarium-show på den store scene 
  • TIFO-værksted ved Brøndby Kids klubhus
  • Dyrup malerværksted
  • Ansigtsmaling
  • SATS-aktiviteter
  • Udvidet Apollo Park
  • "Tag dit Teknikmærke"
  • Fodboldturnering på cricketbanen

Kl.18:30 Aktiviteterne slutter, og stadion åbner portene

Kl. 20:10 Brøndby IF - Juventus kickoff

På grund af det store program er muligheden for at møde spillerne rykket til senere på efterårssæsonen. Følg med på brondby.com.