Alex roser til medspillerne

27.07.2008 10:42

- Det der er den bedste spiller der findes!

Alexander Farnerud reagerer på Max von Schlebrügges drillerier under interviewet med at rose sin svenske holdkammerat til skyerne, men det er ikke kun Max, der får positive ord med på vejen.

Hård start

- Lige nu er jeg godt træt. Det var meget varmt derude og det har været en hård uge, så vi er godt tilfredse med en sejr over de danske mestre, smiler Farnerud.

- Vi har allerede mange spilleminutter i benene, og det kan godt vise sig som en fordel, selvom det mærkes hårdt lige nu.

- Vi går selvfølgelig altid efter sejren, men det var meget vigtigt med tre point i dag. Vi er oppe mod et rigtigt godt hold, og kampen understreger vel blot at vi er kommet rigtigt godt i gang. Det er jo heller ikke ufortjent at vi vinder i dag.

- Vi mangler lidt i angrebet i dag, men så er det jo godt at vi har Max til at sætte bolden i mål i stedet. Han har som spiller nogle enestående værdier hvor hans moral er helt i top, han er utrolig vigtig for holdet, hvor jeg synes at rigtig mange viser karakter i dag.

- Personligt koncentrerer jeg mig bare om at fortsætte mod at ramme topformen, og det går helt klart fremad. Jeg synes ikke der er den store forskel på de kampe jeg har spillet her, og det niveau jeg oplevede i Tyskland. Kampenen foregår i et godt tempo, og med en høj intensitet, og jeg kan ikke sige andet end at jeg er meget tilfreds med at komme i kamp igen, og at det er fedt at vinde foran de her fans, smiler offensiv-spilleren.