Rasmussen: Vi blev bedre undervejs

07.01.2008 10:31

- Undskyld, hvad sagde du?

Thomas Rasmussen havde svært ved, at høre noget i den kogende kulisse i Brøndby Hallen. Nogle tusinde Brøndby-fans sang og festede ovenpå den netop overståede finale mod FC Nordsjælland.

Øredøvende kulisse

- Det er utroligt rart, at kunne give fansene denne sejr. Bare hør dem!

Der var ellers ikke meget, der tydede på den helt store triumf, da man i slutningen af holdets 3. og afgørende kamp endnu ikke havde scoret i turneringen.

- Vi starter skidt, men da vi først får scoret, løsner vi op og bliver bedre og bedre, som turneringen skrider frem. Det at vinde turneringen betyder ikke så meget for os spillere - men det betyder noget, at kunne give vores fans denne sejr, så selvfølgelig fik den fuld gas fra alle mand, fortsætter han med blikket rettet mod de mange syngende Brøndby-fans på tribunen.

- Og en god del af pengepræmien ryger jo i bødekassen. Der bliver vist til en omgang eller to til julefrokosten, griner han nærmest forventningsfuld og tilføjer derefter:

- Det skulle helst ikke blive den sidste pokal vi vinder i denne sæson. Der er mange gode hold tilbage i pokalturneringen, men vi vil gå benhårdt efter, at vinde den, samtidig med at vi sølvfølgelig skal rykke op i tabellen, afslutter en træt, men meget tilfreds Thomas Rasmussen.

Vinderholdet

Thomas Rasmussen var sammen med Kim Daugaard den rutinerede duo på et ungt Brøndby-hold, der sikrede sig titlen efter forlænget spilletid i finalen mod FC Nordsjælland.