Hektisk opstart for von Schlebrügge

15.01.2008 15:40

Tirsdag d. 15. januar var Max von Schlebrügges første arbejdsdag i gult og blåt, og med 30 pressefolk på plads på sidelinjen var der stor fokus fra start.

Max von Schlebrügge selv tog det hele med ophøjet ro, og er mest indstillet på at lade spillet på banen vise, hvad han kan.

Vi får se..

- Det er en dejlig følelse. Jeg blev budt velkommen i morges, og der har været en virkelig god stemning i dag. Det er kun dejligt, der er så stor opmærksomhed, men det gør nu ikke den store forskel for mig, fortæller en åbenlyst afslappet forsvarsspiller.

- Nu er første dag overstået, og så kører vi på. Jeg er blevet spurgt om så mange ting, men vil egentlig helst bare spille fodbold, så folk kan danne sig deres eget indtryk, lyder det afdæmpet.

- Man kan se på de mange pressefolk i dag, at det er en storklub jeg er kommet til. Den opmærksomhed er en af grundene til, at Brøndby er så interessant at spille i, og det er jeg kun glad for. Allerhelst vil jeg dog bare spille fodbold. Så kan vi tale om alt det andet bagefter, smiler den glade svensker efter en dag med en masse opmærksomhed og en god omgang træning med de nye holdkammerater.

max 1

Der var højt humør fra start, da Brøndby IFs nye svenske landsholdsspiller tog arbejdshandskerne på, og deltog i årets første træning.

max 2

Holdkammeraterne var klar med kommentarer til det meste, der foregik omkring dem, og von Schlebrügge befandt sig åbenlyst godt i de nye omgivelser og det nye selskab.

max 3

Faktisk var det umuligt, at tørre smilet af hans læber under stort set hele træningen, og at dømme efter både trænerens og medspillernes reaktioner, var der da også mange ting at smile over i dag på bane 26.

max 5

Huen var også ny, og det skal man åbenbart vænne sig lidt til. Efter træningen gik Max og Martin Ericsson mod omklædningsrummet sammen. Hvad der blev talt om, melder historien ikke noget om, men der er ingen tvivl om at begge svenskere havde masser af historier at dele.

max

Arbejdsdagen var dog ikke helt slut, for på 1964 ventede pressen med en masse spørgsmål og kommentarer til den nye forsvarsspiller, der svarede stille og roligt for sig, uden at slå større brød op end der kan være i den svenske ovn.

max 6

Max kender en del til de gamle Brøndby-spillere, og læner sig her op af den gamle anførers.

max 4

Max von Schlebrügge efter en hektisk dag. Forhåbentlig bibeholder den humørfyldte forsvarssspiller smilet på læben de kommende mange år, hvor det gælder om at få Brøndby IF tilbage til den placering svenskeren mener klubben hører hjemme.