
Duncan: Suveræn stemning
07.01.2008 09:25
- Vi skyldte fansene det her! Vi skylder dem i det hele taget meget oven på de seneste sæsoner. De har bakket op hele vejen og kulissen i dag er jo helt fantastisk, fortæller en træt, men smilende Morten Duncan Rasmussen, der med 2 mål og en stribe assists havde sin store andel af sejren i Inde-DM.
- Starten var ikke så god, men vi var også meget uheldige med en del afslutninger på træværket. I den 3. kamp begynder vi at spille bolden bedre rundt; ned i hjørnerne og vi får skabt mere plads på den måde. Det trænede vi bla. i går ovre i den overdækkede hal og her fik vi nogle aftaler på plads. Vi har ikke trænet det meget, men det var altså nok, fortsætter Duncan.
Efter to målløse kampe var det Morten Duncan Rasmussen, der sendte Brøndby i kvartfinalen i den tredje kamp mod SønderjyskE. På oplæg fra Daniel Wass fik Duncan scoret fra tæt hold, med en afslutning helt oppe i nettaget.
Sejr der kan bruges til noget
Brøndby-bomberen, der leverede et overbevisende stykke boks-arbejde på den lille bane, spillede fuld tid fra 3. kamp og frem.
- Jeg spillede jo en hel del, men det skyldes, at der ikke rigtig var andre til pladsen over midten, men det gør bestemt ikke noget. Jeg elsker at spille fodbold, uanset om det er udendørs eller indendørs, storsmiler han og fortsætter:
- Vi kan bruge denne sejr til rigtig meget. Stemningen har været suveræn. Ikke kun på tribunen, men også blandt os spillere. Vi stiller jo med et hold af unge og gamle spillere i dag, der har fået en positiv oplevelse sammen; en oplevelse der giver optimisme til det arbejde der ligger foran os.
- Så nu kigger vi fremad. Pokalen skal vindes og så er vi uden tvivl klar til, at spille med om mesterskabet fra næste sæson. Det skal vi være, fastslår Duncan med mere alvor i stemmen.
- Der er i hvertfald ingen tvivl om, at vi har fået en smule arbejdsro med sejren i dag. Der er nok nogle, der kunne have fået en hel masse ud af det, hvis vi var røget ud efter den indledende runde, griner ham igen.
På spørgsmålet om hvem der egentlig scorede målet i finalen, svarer Duncan med et glimt i øjet:
- Bare giv mig det, så jeg bliver topscorer, griner han afsluttende og springer over til de jublende holdkammerater.
Vil du ha' min trøje, synes Duncan at spørge efter en af mange nærkampe. Modstanderne forsøgte at holde godt fat i Brøndby-bomberen, der både agerede i afslutterens og oplæggerens rolle.
Duncan placerede sig ofte i "boksen", hvor han blev dækket tæt op. I semifinalen mod FC Midtjylland kom han endda på tavlen midt for mål, da han drejede et Morten Rasmussen-skud af med maven.
Duncan var med sine 22 år den ældste af de unge på Brøndby-holdet. Kim Daugaard og Thomas Rasmussen udgjorde den rutinerede del af 10-mands truppen.