Brøndby tilbage på tronen

06.01.2008 17:00

Det var både underholdende og dramatisk, da Brøndby IF i eftermiddag spillede sig tilbage på førertronen i indendørsfodbold. De mange stemningsskabende fans i Brøndby Hallen holdt vejret lige til det sidste, da der skulle forlænget spilletid til i finalen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland.

Langt inde i overtiden blev den dramatiske finale afgjort til Brøndbys fordel, efter forarbejde af Duncan. Wass havde ikke held til at få bolden det sidste stykke over stregen. I stedet blev der scoret selvmål og dermed kunne de blå-gule spillere juble over finale-sejren og en 1. præmiecheck på 150.000 gode danske kroner.

Duncan sendte Brøndby videre

Under de første Brøndby-kampe lignede det ellers ikke finaledeltagelse. I de to første kampe scorede de blå-gule slet ikke, på trods af mange chancer i den første kamp mod FC Midtjylland, og i den tredje og afgørende puljekamp, synes Brøndby-scoringer en umulighed. Stolperne og overliggeren (tre gange!) var i vejen, i hvert fald indtil det sidste minut af kampen, hvor Duncan, på oplæg fra Daniel Wass, scorede det forløsende mål, der sendte Brøndby i kvartfinalen.

Her ventede de tre seneste års vindere, Esbjerg. U-21 talentet Lukasz Cieslewicz blev den store helt. Først ved at sparke bolden ind på Frank Hansen, der scorede selvmål, og senere ved at score et regulært mål til 2-0.

Seks sejre i alt

I semifinalen ventede FC Midtjylland igen, og trods jysk føringsmål, fightede Brøndby sig i finalen med en 3-1 sejr. Mike Jensen tegnede sig for to scoringer, mens Duncan rettede Morten Rasmussens afslutning af med maven. I finalen ventede FC Nordsjælland, der forinden havde vist storspil i flere kampe.

I finalen trak Brøndby det længste strå, selvom man undervejs var i undertal i to minutter, da Mike Jensen blev vist ud. De blå-gule nød godt af opbakningen fra de mange veloplagte Brøndby-fans, der bla. kunne se Michael Tørnes diske op med mange gode redninger undervejs i turneringen.

Med den samlede triumf er Brøndby nu oppe på seks samlede sejre i Divisionsforeningens årlige indendørsturnering for SAS Liga klubber. Kim Daugaard kunne modtage checken på 150.000 kr. som beviset for den samlede sejr, mens holdkammerater og mange tusinde Brøndby-fans jublede i baggrunden.

Vinderholdet

Michaeel Tørnes
Thomas Rasmussen
Kim Daugaard
Morten Rasmussen
Mike Jensen
Morten D. Rasmussen
Lukasz Cieslewicz
Pierre Kanstrup
Daniel Wass
Anders Randrup

Brøndbys vej til finalesejr

Puljekampe

  • Brøndby - FC Midtjylland 0-0
  • Brøndby - Randers 0-1
  • Brøndby - SønderjyskE 0-1 (Duncan)

Kvartfinale

  • Brøndby - Esbjerg 2-0 (selvmål, Cieslewicz)

Semifinale

  • Brøndby - FC Midtjylland 3-1 (M. Jensen, Duncan, M. Jensen)

Finale

  • Brøndby - FC Nordsjælland 1-0 (selvmål)