
Fodboldlørdag i 1964
26.02.2008 11:42
1964 har hver lørdag siden den 5. januar stået i i fodboldens tegn, nærmere bestemt topfodbold fra England, hvor der bliver vist kampe fra især Premier League. Det nye koncept "Fodboldlørdag" har fået en god start, med masser af mennesker, stemning og god underholdning.
"Fodboldlørdag" arrangeres i samarbejde med Tipsbladet, der også er sponsor for den hovedpræmie, der dystes om i løbet af forårssæsonen. Den samlede vinder af konkurrencen skal nemlig en tur til London den 22. marts, hvor Chelsea og Arsenal mødes i slaget om den engelske hovedstad. Allerede nu på lørdag, er det sidste chance for at være med i konkurrencen. Her trækkes der nemlig lod om turen til Stamford Bridge i London.
Fodboldlørdag
Fodboldlørdag giver dig mulighed for at komme lidt tættere på stjernene og den særlige stemning der er omkring engelsk fodbold.
Således arbejdes der allerede nu på, at der løbende vil være foredrag og fortællinger som oplæg til kampene, som det fx var tilfældet tidligere på året, hvor Mark Howard gav et foredrag forud for en Manchester United-kamp. For et par uger siden var det så Mikkel Bischoff, der talte flot og længe om sin tid i engelsk fodbold.
Foredragene kan enten være fra tidligere spillere i en af de klubber der skal spille, det kan være en træner, der kan give taktiske indsigt i kampen der venter, eller det kan være en person, der har en skæv vinkel på opgøret.
Det bliver næppe Petr Cech, der lægger vejen forbi 1964 til fodboldlørdag, men mindre kan også gøre det. 1964-folkene arbejder allerede nu på, at få lavet aftaler med fodboldkyndige personligheder, der kan give foredrag i 1964 som optakt til hovedkampen til det nye koncept fodboldlørdag. Her kan Cech og de andre stjerner fra verdens bedste liga opleves i de bedste omgivelser.
Lidt om reglerne
Hver lørdag vil der blive udvalgt en "ugens kamp". Der vil så være konkurrencer med ugepræmier og alle vindere deltager i lodtrækningen om en fodboldrejse til London den 22. marts, topbraget mellem Chelsea og Arsenal.
Hver uge vil der være mulighed for at vinde 6 måneders abonnement på Tipsbladet. Gæt kampens første målscorer og minuttal for hvornår målet falder. Hvis flere har første målscorer rigtig, vil det være den der komme tættest på minuttal. I tilfælde af lighed vil der være lodtrækning.
Allerede nu på lørdag, er det sidste chance for at være med i konkurrencen. Her trækkes der nemlig lod om turen til Stamford Bridge i London.
Som ved de andre arrangementer i 1964, er det altid en god idé at bestille bord på forhånd. Se mere om bordbestilling og mulighederne i 1964 her.
Fodboldlørdag giver dig mulighed for at komme lidt tættere på stjernerne i den engelske Premier League. Målet er også, at der skal være foredrag og fortællinger før kampene.