
Super Bowl XLIII-fest på Brøndby Stadion
10.12.2008 15:54
Gaven til ham der har alt, og som ønsker sig spændende oplevelser.
Super Bowl fest på Brøndby Stadion er en kæmpe drengerøvsfest med fokus på alt det, mænd sætter pris på.
Kæmpe Super Bowl menu
Igen i år vil der være stor buffet til hele selskabet med klassiske amerikanske retter:
- Varmrøget laks med ristede græskarkerner og semi-dry tomater
- Kyllingebryst stegt med røget chili
- American style spareribs, cole slaw
- Cæsarsalat med parmesan, croutoner og dressing
- Sweet potatoes salat Cajun-style
- Sweet corn roles
- BBQ-dip og bluecheese dip & cheesecake
Hele aftenen vil der være mulighed for at købe drikkevarer i baren inklusiv amerikansk øl. Senere på aftenen vil der være mulighed for at købe pølser i loungen.
NFL Pubquiz
Den store NFL pubquiz er efterhånden blevet en fast tradition til Brøndby Stadions Super Bowl-fester. I år har arrangørerne valgt at favorisere de velforberedte ved allerede nu at melde kategorierne ud (bemærk rækkefølgen er vilkårlig):
- NFL legender
- Stadions
- Udlændinge i NFL
- Amerikanske stater
- Amerikansk historie
- Amerikansk sport
- Amerikanske babes
- Amerikanske biler
- Amerikansk F&B
Hvert bord er et hold, så jo flere I er ved jeres bord, desto større vinderchancer. Der vil være flotte præmier leveret af NFLshop.dk.
Billetter til årets Super Bowl fest på Brøndby Stadion kan købes her.
Kampoplæg
Inden kampen vil der være kampoplæg fra en NFL-kyndig. Her vil styrker og svagheder ved begge hold blive gennemgået, og du kan få at vide, hvilke spillere du skal holde særligt øje med, og hvem du skal spille på i NFL-bomben. Alle har mulighed for at spille på resultatet via NFL-bomben. Prisen er 10 kr. pr bud, og vinderne deler puljen. Sidste år var det kun en, der ramte rigtigt og løb med hele puljen.
NFLshop.dk
Der vil gennem hele aftenen være mulighed for at handle NFL-merchandise i en NFL-shop, der åbnes i Michael Laudrup Loungen. Sidste år var der godt gang i salget af trøjer og andet NFL-gear, og der vil ikke være mindre udvalg i år.
VIP-sektion
Der vil i år være en særlig VIP-sektion hvor gæsterne får endnu mere lir. VIP-kunder får deres eget område, som er afspærret for kunder, der har købt den almindelig billet. I år vil alle, der har købt en VIP-billet få vin, vand og almindelig fadøl inkluderet i prisen. I VIP-området vil der i år være en særlig betjening.
Bemærk: Der er et begrænset antal VIP-billetter, og mere end halvdelen er allerede solgt.
Gaming loge
Der vil blive opstillet en spilleloge i samarbejde med EA, hvor der hele aftenen er mulighed for at prøve kræfter med det populære Madden-spil. Der vil desuden blive lejlighed til at spille bordfodbold hele aftenen.
Overraskelser
Vi forventer stadig at have et par overraskelser i ærmet, hvad angår indhold til aftenens program. Du kan følge med i Brøndby stadion Super Bowl-nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her.
Billetter til årets Super Bowl fest på Brøndby Stadion kan købes her.
Der vil være masser af spændende aktiviteter til Brøndby Stadions Super Bowl-aften.