Max til vægs

25.08.2008 12:13

Champagne-propperne sprang lystigt efter mandagens træning for Brøndby IF's A-trup. Det var ikke fordi søndagens opgør endte med en 7-1-sejr, men fordi Max von Schlebrügge blev hyldet med en plads på Brøndby IF's Wall of Honour.

- Jeg er glad for at få comeback på landsholdet. Det betyder meget for mig, og jeg vil takke jer (resten af truppen, red) for at gøre det muligt, lød fra en stolt Max von Schlebrügge ved kåringen.

Mange kåringer

Dermed bliver den svenske midterforsvarer den 63. spiller på landsholdsvæggen, der indeholder alle de spillernavne, der gennem tiden har repræsenteret deres land, mens de har spillet i Brøndby IF.

Max von Schlebrügge blev indskiftet i venskabskampen mellem Sverige og Frankrig, og spillede en god kamp for de blå-gule. Med Schlebrügges navn på væggen er det femte gang alene i år, at en Brøndby-spiller bliver fejret med champagne og kransekage ved tårn 31. Det er ligeså mange, som de seneste fire år lagt sammen.

Billeder fra navneafsløringen

Anders Bjerregaard

Anders Bjerregaard indleder med en mindre tale, inden navnet bliver præsenteret.

Max von Schlebrügge

En tydeligt stolt Max von Schlebrügge trækker i snoren, så navnet på landholdsvæggen afsløres.

 Max von Schlebrügge

Det er femte gang i år, at en Brøndby-spiller bliver hyldet med champagne og kransekage.