Køhlert: Professionel indsats

24.08.2008 20:08

- Opgøret mod Sakskøbing var en af de slags kampe, hvor vi havde mulighed for at prøve nogle af de spillere af, der har været ude i de sidste kampe. Vi havde gjort det klart, at det var en kamp, hvor vi skulle være professionelle fra start af, og det synes jeg, spillerne levede op til, fortæller Tom Køhlert efter kampen.  

- På mange måder var det en god modstander, de var godt organiseret, og det er klart, at de var topmotiverede. De kæmpede godt, men ganske naturligt løber de tør for kræfter i slutningen af kampen. Målet i dag var primært at komme videre, få prøvet spillere af og så samtidig give mulighed for at nogle af de spillere, vi har haft brugt meget på det sidste, fik en mulighed for en pause, lyder det.  

Godt for angriberne

- Efter den meget fokus der har været på angriberne var det også rart at se at Peter Madsen fik scoret tre, Patrick Mortensen scorede to, og så manglede vi lige David Williams, men det kan være at det kommer på søndag.

- Jeg er godt tilfreds, vi fik den sikre sejr. Spillerne gjorde, hvad de skulle, og det var et godt arrangement. Det er jo charmen ved at komme ind i pokalturneringen så tidligt, så får man mulighed for kampe som disse. Nu er det fokus på torsdagskampen og så har vi som bekendt en vigtig kamp på søndag igen, siger Tom Køhlert.