U-18: Uafgjort

13.04.2008 17:30

Brøndby IF's U-18 hold, der sidste sæson vandt danmarksmesterskabet for ynglinge, var i går på besøg hos Hvidovre. Det var den anden kamp i sæsonen for begge mandskaber, der begge havde maksimumpoint efter den første.

Sæsonen for ynglingeholdet er blevet kortet ned til tre måneder, da DBU har valgt at vende sæsonen om, så ynglingeholdene følger de ældre rækkers sæsonstart i efteråret. Der er derfor lagt op til en komprimeret sæson på 11 runder, hvor der står meget på spil i alle kampe.

Tvivlsom dommer

Gæsterne fra Brøndby lagde flot fra start med et gedigent pres over hele banen på Hvidovre-mandskabet. Efterhånden som første halvleg skred frem, kom hjemmeholdet mere med i kampen, og begge hold tilspillede sig enkelte store chancer. Der skulle dog en hjælpende hånd til fra dommerens side, inden bolden var i nettet for første gang.

Manden i sort tilkendte Brøndby et noget tvivlsomt straffespark, hvilket Mustafa Hassan udnyttede på bedste vis. 1-0 til gæsterne fra Brøndby.

Men Hvidovre havde ikke opgivet håbet om point, og fortsatte intenst jagten på gevinst. På trods af spillet hang bedst sammen for Brøndby, var det alligevel Hvidovre, der vandt dommerens gunst. Han så noget, ingen andre på banen så, og tilkendte Hvidovre et straffespark. Måske for at kompensere for det første straffespark. Hvidovre var ligeså effektive som Brøndby var tidligere og udlignede til kampens resultat 1-1.

Dermed ligger Brøndby på en delt førsteplads, men med en bedre målscorer end andenpladsen - der indtages af Hvidovre. Næste kamp for Brøndbys vedkomne spilles d. 26. april mod Lyngby på udebane.

Fodbold på en anden måde

- Jeg var lidt nervøs i kampen, da Hvidovre er et fysisk overlegent mandskab i forhold til vores spillere. Men jeg synes bestemt mine drenge er vokset. Samtidig lærer de også, at der er hold, der spiller fodbold på den anden måde, fortæller træner Bent Arensøe Christensen.

Hvidovre - Brøndby IF 1-1 (0-1)

  • 0-1 Mustafa (straffe) (38. min.)
  • 1-1 Dario (straffe) (83. min.)

Startopstilling

A. Larsen
M. Brandis - J. Jørgensen - M. Larsen - V. Johannesen
K. Strunch - K. Munksgaard - O. Akharraz - I. Atraeh
B. McGrahth - M. Hassan

U-18

Træner Bent Arensøe Christensens tropper spillede uafgjort mod Hvidovre på udebane i lørdagens dyst.