
U-16: Uafgjort mod Lyngby BK
27.04.2008 15:14
Brøndby IFs U-16 hold mødte lørdag Lyngby BKs U-16 i den række i Danmark. Begge hold er kommet godt fra start i forårssæsonen og kunne begge bruge de vigtige tre point i dagens kamp.
Og det skulle vise sig at blive en intens kamp, men masser af god fodbold.
Godt tempo
John Ranums tropper lagde ud i flot tempo, men Lyngby-spillerne havde også gode ting at byde på i dagens kamp. Bortset fra et enkelt hovedstød på stolpen fra Lyngbys side tilspillede ingen af mandskaber sig nogle store chancer i 1. halvleg, og uafgjort ved pausen var bestemt ikke uretfærdigt.
2. halvleg bød igen på intens og flot fodbold fra begge sider, og chancerne nærmede sig mere og mere målstregen som kampen skred frem. I sidste minut var det gæsterne fra Brøndby, der var tættest på de tre point, de bolden blev hamret op på overliggeren. Kampen endte målløs og både Brøndby og Lyngby kunne have stor ære af kampen.
U-16: Lyngby BK - Brøndby IF 0-0 (0-0)
Startopstillingen
N. Jørgensen
C. Stockholm - M. Redsted - J. Østergaard - D. Norouzi
J. Vesterberg - M. Gehrt - P. Olsen
M. Suleiman - J. Larsen
N. Rohde