Store autograf-dag på skolerne
10.04.2008 15:56
Brøndby IFs spillere tager hver sæson ud på alle kommunens skoler for, at hilse på alle de mange børn, der bor i lokalområdet. Dagen er altid en festlig dag, hvor skolerne byder velkommen til de lokale helte, der altid får en flot modtagelse af skole-eleverne, der ifølge de skole-ansvarlige "glæder sig vildt" til disse møder.
Mike Jensen fortæller også om en herlig dag med masser af glade unger, der fik autografer på alle slags medbragte bøger, mapper og arme/ben.
Dejlig dag
- Det er altid skægt at komme ud på skolerne. Ungerne er så glade og vi får en sjov snak med dem om en masse ting. I dag talte jeg med en flok unger, der var så heldige at slippe for noget af deres historie-time, og det var de vist godt tilfredse med, smiler Mike Jensen.
- De fik autografer overalt. Vi havde masser af kort med, men det var slet ikke nok. De ville have vores autograf på arme, ben, hænder, ja selv i panden var der enkelte, der insisterede på vi skrev. Det går heldigvis væk igen, ellers ville vi nok blive upopulære derhjemme, griner midtbanespilleren, der havde Stefan Gislason og Nicolaj Agger med ude på den lokale Nørregaardsskole.
Den store velkomstkommité var klar, da spillerne ankom til skolen. Glade ansigter og smil over hele linjen var hvad der mødte spillerne på Nørregaardsskolen og de 6 andre skoler, der blev besøgt i dag.
En kødrand af forventningsfulde unger havde allerede taget opstilling ved autografbordene, da spillerne kom ind. Også i salen fik spillerne en varm modtagelse.
Stefan Gislason fik en god snak med en elev, der ville have hans autograf på armen.
Mike Jensen, Nicolaj Agger, Martin Ericsson og Stefan Gislason var belejret af glade unger i en halv times tid. Der blev skrevet på kort, kropsdele og al slags medbragt papir.
Det er ikke sikkert mor bliver glad, når der skal vaskes ansigt i aften, men smilene hos ungerne var ikke til, at tage fejl af, og vi kan berolige med, at det går væk.
Ericsson overvejer om det er en god ide, at skrive på andet end de medbragte kort, men efter lidt overtalelse fik ungerne deres vilje, noget hen ad vejen.
Spillerkort sammenlignes og underskrifterne vurderes. Det var en god dag på skolerne i Brøndby Kommune, og gårsdagens sejr blev fulgt op af en god oplevelse for både børn og spillere.
Brøndby IF spiller næste kamp allerede på lørdag eftermiddag kl. 17, hvor Esbjerg fB kommer på besøg. Mon ikke flere af dagens autografjægere er at finde på lægterne?