Katongo: Skøn følelse

06.04.2008 09:00

- Jeg er glad for, jeg fik scoret i dag. Men det bedste er, at holdet kommer frem til en masse chancer. Det er det, der betyder noget.

- Jeg tror, jeg har fem chancer, men så er det godt at den endelig går ind, fortæller en glad Chris Katongo efter kampen.

Indbyrdes forståelse

Chris Katongo fik for alvor hul på bylden med to scoringer. Hans første mål faldt efter en frisparksbold fra Martin Retov, der sejlede hen over forsvaret, og zambieren fik akkurat hårtoppen på og narrede dermed Horsens-målmanden.

Det andet mål blev sat ind efter et flot forarbejde af Martin Spelmann i venstre side, og Katongo kunne kæmpe sig foran forsvarspilleren og sætte foden på.

- Ericsson og jeg arbejder godt sammen i angrebet, og vores indbyrdes forståelse er ved at blive rigtig god. Men det er i bund og grund lige meget, hvem der spiller på toppen, bare vi får scoret på vores chancer.

- I modsætning til starten af sæsonen er der en helt anden atmosfære på holdet. Vi kommer hurtigt igen på Horsens reducering, og målet lukker reelt kampen. Det viser det overskud, vi har fået i truppen. "It?s good for the team", forklarer Katongo.

- Den næste kamp på onsdag mod FC Midtjylland er en helt anden kamp. Vi skal koncentrere os meget, da det er et godt hold, og vi jo gerne vil gå hele vejen i pokalturneringen, fortæller den hurtige angriber fra Zambia.