
Forventet trængsel til OB-kampen
17.04.2008 11:08
Når Brøndby IF på søndag d. 20 april kl. 18 byder velkommen til Odense Boldklub, vil der være tryk på indgangene.
I lighed med sæsonens tidligere kampe forventes der mange mennesker på Brøndby Stadion, og forhåndsinteressen for opgøret mod de stribede odenseanere er endda større end oplevet til de tidligere kampe. Derfor er det en rigtig god idé at ankomme til Stadion i god tid på søndag.
Billetter til forårets kampe
Ud over OB-kampen, der i tilfælde af hjemmesejr kan bringe Brøndby IF helt ind i kampen om 4. pladsen, kun 3 point efter OB'erne med 8 runder igen, lægger Brøndby Stadion i den resterende del af foråret også plads til andre interessante opgør.
Blandt andet kommer FC København på besøg 18. maj, og det tegner allerede nu til et opgør, der kan blive meget afgørende for begge hold. Du kan allerede nu sikre dig plads til de afgørende kampe på Brøndby Stadion.
Billetter kan købes på kampdagen ved de opstillede boder bag Faxe- og Nordea-tribunerne, men det er altid en god idé, at sikre sig en plads på forhånd. Priser til hjemmekampene findes her.
Billetter til hjemmekampene kan købes online eller i Brøndby Shoppen.
Katongo time på Brøndby Stadion. Muligheden for at opleve Chris Katongo i en flyvende flik flak er altid tilstede, når der indbydes til bold på Brøndby Stadion, og med den interesse der spores for både weekendens kamp mod OB og de kommende opgør på hjemmebanen, er der al mulig grund til at opfordre til tidligt billetkøb og at ankomme i god tid.