
Ericsson: Vi er farlige
10.04.2008 08:45
- Når man vinder 3-0, er man naturligvis tilfreds. Det var fint nok i dag, men blev meget mere fight end flot spil grundet banen, der var tung, fortæller Martin Ericsson, der har fundet sin plads ved siden af Chris Katongo helt i front.
- Ja, Duncan har fået en seriøs konkurrent, smiler svenskeren bredt, og fortsætter: Vi bevæger os godt for hinanden og skaber en masse plads. Samtidig har vi skarpheden, så der er mange ting at være glade for i dag, selvom spillet ikke altid var kønt.
Kontrol
- Jeg synes vi styrer kampen og holder dem væk. De har bolden en del på midten, hvor vi kommer til at arbejde meget, men vi formår at lukke stort set af, og skaber selv chancer til et mål eller to mere, med vores spil langs jorden, lyder evalueringen.
- Vi har genfundet den stabilitet vi tidligere har manglet, og vi er hele tiden farlige. Derfor er vi nok meget svære, at spille mod for tiden, smiler han.
- Den flotte opbakning giver os endnu mere selvtillid, og med resultatet er den ikke blevet mindre. Vi holder fokus i returkampen, men i dag ville vi bare vinde, uanset hvad de kom med.
- Der er en meget vigtig kamp allerede lørdag. Esbjerg gjorde det også godt i den første semifinalekamp, men kan vi vinde over dem på hjemmebane, melder vi os for alvor ind i kampen, også i ligaen. Vi kan ikke tillade os at se længere frem end én kamp, men med den stabilitet vi har fundet, er det klart, at vi kigger op i tabellen. Vi skal længere op, og det kræver en sejr på lørdag, slår Martin Ericsson fast.
Mikkelsen og Ericsson glæder sig over Katongos flotte scoring til 3-0. Svenskeren befinder sig godt på toppen ved siden af Chris Katongo, og roser samarbejdet og spillet langs jorden.